Gensyn med øen
Forum 2007
“Af jord er du kommet, af jord skal du igen opstå.”
Frederikke klemte sin mors hånd og trådte hen til det åbne hul i jorden. I den anden hånd holdt hun en rød rose. Farfars kiste var netop blevet sænket ned i hullet, og blomsten var en sidste hilsen til ham.
Blæsten ruskede i hendes frakke, og himlen var fuld af mørke skyer. Det ville ikke vare længe, før det begyndte at regne. “
(uddrag fra bogen)
Da Frederikke for 2 år siden var i Grækenland tabte hun både sit hjerte til landet og til Kimon. Nu skal hun afsted igen, og hun glæder sig. Men Kimon har ikke haft det let de sidste par år, og det har Frederikke og hendes familie heller ikke.
En bog om at miste og genfinde troen på livet.
“Gensyn med øen er en selvstændig fortsættelse af Linedanserens hus. Den beskriver på en smuk og nænsom måde store følelser som forelskelse og sorg. Bogen er en både spændende og rørende læs let bog og historien lider ikke under niveauet. Irene Pedersen formår på fornem vis at få de store følelser frem, uden at tabe sin læser. Kapitlerne er forholdsvis korte, men afsnittene er lange. Det betyder at Gensyn med øen er en læs let i den lidt sværere ende. Den vil være et godt bud til de piger, som endnu er usikre læsere, men som ligger på vippen til en “rigtig” bog. De vil få en rigtigt god læseoplevelse, for Irene Pedersen er nemlig eminent til at beskrive den græske feriestemning. Man kan næsten smage maden og dufte regnen.”
(Fortællingen.dk)