Kære far

Forum 2005

“Jacob hadede at lave lektier, men allermest hadede han det åndsvage stamtræ, som deres dansklærer havde sat dem til at lave.

“Det er vigtig at vide, hvor man kommer fra,” havde Thomsen sagt. Jacob havde lyst til at sige, at han godt vidste, hvor han kom fra.

Hjemmefra!
Ved siden af ham var Casper optaget af et spil på sin mobiltelefon. Han havde lavet sit stamtræ. Matematikken var han også færdig med.

“Lortetræ!” mumlede Jacob og gloede ondt på papiret. Opgaven skulle afleveres i morgen, så det var sidste chance. Han kunne sætte moren på, mormor, morfar, moster Klara og kusinerne, men hvad skulle han skrive på sin fars plads?

Casper så op.
“Hvad hedder sin far egentlig?” spurgte han, som om han var tankelæser.
Jacob anede ikke, hvad han skulle svare. Han ville hellere dø end indrømme, at han ikke vidste det. Han ledte desperat efter et brugbart navn. Men han havde allerede ventet for længe.

“Ved du ikke, hvad din far hedder?”

For en gang skyld så Casper rystet ud.”

(uddrag fra bogen)

Jacob bor alene med sin mor. Han har aldrig kendte sin far, og da han skal lave sit stamtræ som skoleopgave, sætter det tanker i gang i hovedet på ham. Jacob beslutter sig for at finde sin far. Men inden længe er det, der først var en sjov eftersøgning, blevet meget mere alvorlig, for ønsker Jacobs far overhovedet at blive fundet?

Romanen er skrevet i et godt, letlæst sprog, og teksten er sat med masser af luft på siderne. Person- og miljøbeskrivelserne er overbevisende. Læseren bliver hurtigt grebet af handlingen, og målgruppen, 11-15-årige drenge (og piger), vil let kunne identificere sig med Jacob og hans kammeratskab med vennen Casper. Den troværdige og letforståelige historie understøttes af de fine stemningsskabende stregtegninger.
(ereolen.dk)

omslag/ill.: Per Jørgensen