Tyrkisk peber

Forum 2007

“Jeg tømte glasset og knaldede det i bordet, føjede endnu et til den lange række tomme glas, der stod mellem os. Den stærke smag af lakrids og salmiak bredte sig munden. Den steg op i næsen, i øjnene, i hjernen og fik det til at snurre i mine læber. Smagen udelukkede alle andre sanseindtryk. Den var stærk og sød på samme tid. Og den gav lyst til mere. Jeg tog endnu et fyldt glas, men denne gang slikkede jeg kanten, lod tungen glide ned og rundt. Mundvandet blandede sig med smagen af lakrids, og i et langt sug er jeg tilbage i en anden tid. En tid med lørdagsslik. Tiden før min paplillesøster Mille. Før hun fik al opmærksomheden. Min mor og jeg ligger i sofaen, vi ser et eller andet i fjernsynet. Hvad husker jeg ikke, det er lige meget, det er mere følelsen af at være sammen. Der ligger en stor pose tyrkisk peber mellem os. Min mor elskede tyrkisk peber. Jeg syntes egentlig, de var for stærke. De snød. I begyndelsen var de søde, men pludselig havde man suttet så meget på dem, at der gik hul, og en stærk salmiaksmag løb ud i munden.

- Sofie? Hallo er du er!?

Jeg så på Mathias, der sad over for mig og satte glasset fra mig på bordet. Jeg hadede og elskede smagen på samme tid. Kunne man det? Elske og hade på samme tid?”

(uddrag fra bogen)

Sofie har stor lyst til forelskelse og går med mange romantiske forestillinger om den eneste ene. Blandingen af det søde og stærke både tiltrækker og frastøder Sofie. Smagen af barndommens bolsjer genopleves i de shots, som Sofie indimellem får drukket lidt for mange af. Bagefter får hun gjort  dumme ting, som hun senere fortryder. Tyrkisk peber fortæller historien om, hvordan Sofies forestillinger kolliderer med de forventninger og krav, hun møder hos bl.a. den noget ældre kæreste, hun finder gennem netdating.

Tyrkisk peber er en bog om at agere i en sexfikseret verden, hvor det handler om at score, og hvor det kan være svært for den uerfarne at vide, hvor langt man egentlig skal gå, og om det er ens egen lyst eller den andens, man følger.

omslag/ill.: Lars Gabel